Undersøgelsesgr.

Undersøgelsesgrupperne, der har repræsenteret medarbejdere, ledelser og øvrige relevante interessenter (se nederst), har arbejdet i september-oktober 2013, som en del af forarbejdet til implementeringen af folkeskolereformen i Silkeborg Kommune.

Styregruppen har primo november 2013 modtaget undersøgelsesgruppernes anbefalinger - inklusive bilagene Beskrivelse af undersøgelsesgrupperne, Deltagerlisten, Biestas model Læringsledelse, Understøttende undervisning og Kommentarer fra borgermødet den 3. oktober 2013.

Læs her introduktionen fra opsamlingen:

"I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen har der været nedsat en række undersøgelsesgrupper (se beskrivelse af undersøgelsesgrupperne i bilag 1). Her blev udvalgte interessenter til skolen inviteret ind i afdækningen af muligheder og udfordringer i arbejdet med at etablere en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning. Undersøgelsesgruppernes afdækning har til formål at kvalificere såvel det politiske som det administrative niveaus grundlag for at træffe beslutninger.

Denne opsamling dækker drøftelser i fem undersøgelsesgrupper centrerende omkring temaerne: Det professionelle samarbejde, Læringsledelse, Understøttende undervisning, Den åbne skole samt Den sammenhængende skole- og arbejdsdag.

Grupperne har været sammensat af skoleledere, fritidsledere, lærere, pædagoger, elever, uddannelsesrådgivere, PPR-medarbejdere, socialrådgivere, sundhedsplejere samt repræsentanter fra Frivillighedscentret, Garantiskolen, Den Kreative Skole, ErhvervSilkeborg og Silkeborg Seminarium (se Bilag 2: Deltagerlisten).

Det var en erklæret intention om, at grupperne skulle drøfte og reflektere over indhold og muligheder i Skolereformen – og dermed ikke kun organisering af rammer og struktur. Denne intention er blevet efterlevet. 

Der har været en stor interesse for at deltage i undersøgelsesgrupperne. Gruppernes drøftelser har været præget af en god åben dialog samt deltagernes interesse, engagement og viden. Adskillige deltagere har udtryk stor tilfredshed med muligheden for at drøfte skolereformen på tværs af skoler, faggrupper og med andre eksterne interessenter.

Samtidig har der i grupperne været udtrykt en vis bekymring for, om processen med undersøgelsesgrupperne nu kørte for hurtigt, hvad resultatet fra undersøgelsesgrupperne vil blive brugt til, om deres udmeldinger i sidste ende vil blive hørt og om intentionerne i reformen kan gennemføres.

Overordnet er der et ønske om, at man fortsat nedsætter forskellige nye/andre grupper, der i højere grad skal drøfte forskellige muligheder og tiltag.

Grupperne har været nedsat omkring forskellige temaer, men på tværs af grupperne synes flere temaer at være gennemgående:

·         Lokal forankring – at forskellige tiltag/initiativer har størst bæredygtighed, når der sker en stærk lokal forankring på baggrund af stærk lokal motivation.
·         Central vs. decentral kompetenceudvikling – der er behov for generel kompetenceudvikling af medarbejdere. Noget af det skal ske fra centralt hold, men der ønskes i høj grad, at man tænker i decentralt kompetenceudvikling. At kompetenceudvikling sker i det praksisnære. At man i højere grad understøtter ledere, lærere og pædagoger i at videreudvikle de kompetencer, de allerede har og at understøtte udvikling af nye.

·         En central organisering, der kan støtte skolelederne/skolerne i det videre arbejde med implementeringen af Skolereformen.
·         Fokus på og udgangspunkt i børne- og ungeperspektivet. At forskellige tiltag først og fremmest må have fokus på og tage udgangspunkt i, hvordan vi gør det bedst muligt for eleverne.
·         Klar målsætning og kvalitetssikring – en påpegning af at der i forhold til forskellige initiativer og tiltag må være en klar målsætning og kvalitetssikring.
·         At fremtidens skole er her, men samtidig er ujævnt fordelt. En opmærksomhed på, at der rundt omkring på skolerne i og udenfor Silkeborg Kommune allerede er gode tiltag, der hænger fint sammen med intentionerne i Skolereformen. At vi skal blive bedre til at forstærke de gode historier og inspirere og videndele med hinanden på tværs af skoler på flere niveauer.  
·         Skolereformen som en kulturforandring – og at ændre på en kultur kræver tid, prioritering og stærk ledelse. 
·         Styrkelse af flerfagligt samarbejde – at vi i højere grad skal blive endnu bedre til at prioritere og understøtte samarbejde mellem flere forskellige professioner og flere aktører med det formål at gøre det bedst mulige for børnene.

 I denne opsamling anvendes begrebet ”elev/elever” konsekvent. Begrebet er tiltænkt at dække bredt over de børn og unge, der er på vores skoler. Elev-begrebet er ikke kun tilknyttet barnet/den unge som elev i en undervisningssituation.

Opsamlingen er struktureret således, at gruppernes overordnede anbefalinger og forslag til handlinger står som det første under hver undersøgelsesgruppe. En længere uddybning af disse følger lige efter som forklaringer og et bedre indblik i, hvad gruppen har drøftet. Selvom det er et ekstrakt, giver det en fornemmelse af, hvor langt grupper har bevæget sig ud og ned i drøftelserne.
 
Selv om en vis ensartethed er tilstræbt, kan der dog forekomme visse forskelle mellem gruppernes opsamling. Processen og produkterne i grupperne har været influeret af deltagerne, proces i de forskellige grupper og de temaer, grupperne har drejet sig om.

Der har været afholdt borgermøde den 3. oktober 2013, hvor borgerne havde mulighed for at komme med inputs til undersøgelsesgruppernes arbejde. De samlede kommentarer fra borgermødet kan ses i bilag 5.

Projektsekretariatet, den 22. oktober 2013"

Undersøgelsesgrupperne har arbejdet ud fra intentionerne i Skolereformen og indenfor de rammer der angives i: